ENERGITILSKUD TIL DIN nye VARMEPUMPE
Få tilskud til en ny varmepumpe
Som boligejer har du mulighed for at søge om tilskud til installation af en varmepumpe. Det foregår gennem Bygningspuljen, som i 2022 uddeles i flere ansøgningsrunder. Den anden ansøgningspulje i 2022 er nu lukket, og vi afventer, at Energistyrelsen melder ud, hvornår de åbner næste ansøgningsrunde.
For at få tilskud kræver det, at du bruger en VE-godkendt installatør, og har et konkret tilbud på forhånd. Hos Bedre Bad – Bedre Energi rådgiver vi dig både med ansøgningen, og giver dig et konkret tilbud på installation af varmepumpe. Det er vigtigt, at du søger tilskuddet FØR du indgår køb eller aftale om installation af din nye varmepumpe.
Tilskuddet til varmepumper ligger på 13.000-30.000 kr.* og gives i udgangspunktet til helårsboliger, som skifter fra naturgas, oliefyr, elvarme eller biokedel, og ligger udenfor fjernvarmeområder. Ved at skifte til en moderne varmepumpe får du både besparelser på din varmeregning og en bedre klimasamvittighed.
Tilskudseksempler:
Eksempel 1. Hus på 140 m2 og der monteres en A+++ luft/vand eller jordvarmepumpe kan der opnås kr. 19.000,- hvis man får tilsagn på ansøgning i Bygningspuljen.
Eksempel 2. Hus på 140 m2 og der monteres en A++ luft/vand eller jordvarmepumpe kan der opnås kr. 14.000,- hvis man får tilsagn på ansøgning i Bygningspuljen.
Hvis du går ind på SparEnergi.dk/tilskud, kan du indtaste dine egne data og så få et overslag på størrelsen af tilskuddet.
Tilskuddet er skattefrit for private boligejere, og uddeles efter først-til-mølle-princippet.
Få en komplet løsning - alt samlet i én pris
Hos Bedre Bad - Bedre Energi får du en samlet løsning med levering, montering, funktionskontrol og oprydning – alt med i prisen. Med andre ord, så får du ikke bare et produkt, men en samlet løsning med garanti på både produkt og det udførte arbejde.
Du får tilmed en VE-godkendt installatør med dokumenterede kompetencer til at installere varmepumpen korrekt, så du får det største udbytte af anlægget. Fra 1. april 2021 blev det et krav at bruge VE-godkendte installatører for at få støtte til varmepumpe fra Bygningspuljen.
Kontakt din nærmeste specialist inden for energioptimering allerede i dag – få en god snak om den bedste løsning til din bolig samt et godt og uforpligtende tilbud på en varmepumpeløsning.
Vi rådgiver dig med ansøgningen
Det er boligejeren selv, der inden arbejdet påbegyndes, skal søge om og få tilkendt tilskuddet på www.statens-tilskudspuljer.dk. Vi hjælper dig gerne med at beregne, hvor stort tilskud, du kan få. Når tilskuddet er bevilget, har du som boligejer 24 måneder til at få etableret og indsendt dokumentation for installeringen af varmepumpen.
Alt er inkluderet i prisen
Når vi har besigtiget din varmeinstallation for udskiftning til en varmepumpe, får du en samlet pris inkl. levering og montering. Du behøver med andre ord ikke at frygte uventede ekstraregninger – vi er først færdige, når din varmepumpe fungerer, som den skal, og vi har kørt dit gamle fyr væk. Du kan trygt kontakte os, indtil du er fortrolig med din nye varmepumpe.
Vi sørger naturligvis også for rent arbejde, så du altid trygt kan åbne dit hjem for vores installatør.
Få råd og vejledning om valg af varmepumpe
Der er både sund og grøn fornuft i at få energi fra en varmepumpe. Kontakt os med dine tanker – og lad os sammen skabe en løsning, der sparer penge og CO2 i mange år fremover.
*www.sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud
Bliv kontaktet og få et uforpligtende tilbud på en varmepumpeløsning til din bolig
Ellers kan du også finde din lokale VE-godkendte installatør og kontakte dem direkte. De vil hjælpe dig med alle spørgsmål du må sidde inde med.
Udfyld venligst formularen forneden, så vender vi tilbage snarest muligt.